Har du allerede oprettet en profil til Mit Feriepartner? Log ind på Mit Feriepartner.
Last-Minute-ferie i sommerhus
Ferien venter, området er dejligt, sommerhuset står klar - er du?
Pak kufferten allerede nu
Trænger du til ferie? Hos Feriepartner gør det ikke spor, hvis du ikke har fået planlagt og booket i god tid - det kan faktisk være en fordel.
Benytter du dig af et Last Minute-tilbud, kan du tage afsted allerede fra næstkommende lørdag og samtidig spare penge på dit ophold.
Vælg blot det område, du ønsker at opleve, og find et hus, som passer til dig.
Ventetiden er kort, og du kan pakke kufferten allerede i dag!
Last-Minute-tilbud uanset destination
Vores Last-Minute-tilbud gælder i alle vores skønne sommerhusområder over hele landet.
Ønsker du at opleve en helt særlig destination eller holde ferie i en bestemt del af landet, kan du lede efter huse her.
Ferie uden kompromis
Måske tænker du, at en ferie på tilbud må mangle noget. Det er langt fra tilfældet.
Vælger du en Last Minute-sommerhusferie, kan du være sikker på, at der ikke er gået på kompromis med noget.
Området er lige så skønt, som det plejer, aktiviteterne lige så sjove og huset lige så hyggeligt. Den eneste forskel er, at du skal pakke lidt hurtigere.
Trænger du til et pusterum fra hverdagen, eller er der pludselig opstået en mulighed for at tage hele familien med på ferie, så giver vi dig mulighed at booke og tage afsted ugen efter.
En pludselig indskudt ferie kan være lige det, du har brug for, når batterierne skal lades op. Her er ikke planlagt en masse på forhånd, og du kan slappe af og tage tingene i eget tempo.
Foretrækker du at holde ferie uden for sæson, kan det også være en fordel af booke et Last Minute-tilbud.
Så er de fleste turister taget hjem, og der er færre menneske i landsbyerne. Naturen er også mere øde, så dyrelivet kan komme mere frem. Her kan du derfor nyde roen mere og lade tankerne flyde bedre.
Hos Feriepartner har vi også andre lignende tilbud, som du kan benytte dig af. Se blandt andet vores miniferie-tilbud her eller vores to-personerstilbud her.
Få en god ferie med Last Minute tilbud uanset årstid
Hvad enten du trænger til at komme til havet og slappe af i et dejligt sommerhus i de varme sommermåneder, eller du gerne vil hygge dig foran pejsen og spille spil med familien i hyggelige omgivelser, så kan du hurtigt finde et fristende Last Minute-tilbud.
Og så er påskeferien, sommerferien, efterårsferien eller vinterferien sikret.
En tur i et dejligt sommerhus kan være magisk uanset årstid, for her kan du slappe helt af, nyde roen, den skønne danske natur og lidt ekstra tid sammen med familien.
Når du leder efter en Last Minute-rejse hos Feriepartner, kan du spare helt op til 25% af den normale pris, så der kan altså være gode penge at spare, hvis du beslutter dig for at tage af sted på ferie i sidste øjeblik.
Danmarks sommerhusområder har en masse at tilbyde på alle tider af året. Fra den lune sommer til den hyggelige vinter.
Vinter: Snedækkede landskaber, ild i pejsen og gode familiestunder om bordet, mens mørket falder på udenfor.
Vinterferier er bare hyggelige. Hold også juleferie i et sommerhus og nyd familiens nærvær lidt ekstra. Her kan julebages og laves dekorationer med ting fra den natur, som omgiver jer.
Det er juleminder, der aldrig vil gå i glemmebogen.
Forår: Hold ferie i foråret, og se naturen gå lysere tider i møde. Naturen vågner op på ny og smukke blomster springer ud. Pluk en buket med hjem, og pynt spisebordet. Find sjældne urter og bær, som kan bruges i madlavningen.
Sommer: Måske forbinder vi sommerferie med tre uger i juli, men faktisk er sommeren i Danmark meget længere.
August er ofte en varm måned, hvor strandture og besøg i den lokale iskiosk hurtigt bliver en vane. Her er også arrangementer i mange af landets byer såsom koncerter, havnefester og loppemarkeder.
Efterår: Smukke farver pryder landet og skovene især. Naturen gør klar til vinteren, men du kan lige nå en sidste tur på mountainbike i de kuperede områder og fine plantager.
Vinterbaderne finder badetøjet frem, mens sommergæsterne skal nå et sidste dyp. Landets mange sommerlande holder endnu åbent, måske er det tid til en tur i de hæsblæsende rutsjebaner?
Sommerhusområder i Danmark
I tvivl om, hvilket område du skal vælge? Det er ikke svært at forstå, for med mange muligheder bliver det også sværere at vælge.
Du kan altid kontakte den lokale Feriepartner i et område og høre mere om stedet samt få tips og tricks til gode oplevelser. Vi er nemlig lokale ildsjælde med fingeren på pulsen i lokalområdet - og vi er altid klar til at hjælpe vores feriegæster.
Ønsker du at holde ferie i en bestemt landsdel? Feriepartner har huse over hele landet. Se områderne på:
Fyn: Har du aldrig været på Fyn, er det måske på tide. Her er unikke oplevelser for enhver smag. Besøg H.C Andersens hus i Odense, lig på stranden ved Klintholm eller oplev gastronomi i verdensklasse i Falsled.
Besøg også de mange hyggelige øer omkring Fyn, som hver især har masser at byde på.
Sjælland: I området Odsherred kan du opleve både kunst og kultur, udforske istidslandskabet og besøge forskellige strande. I Rørvig er der både en hyggelig havn og enestående natur, hvor du kan plukke ramsløg eller samle svampe.
Ved Møn og Stevns kan du se smukke, hvide kalkklinter og azurblåt vand.
Jylland: Vild vestkyst, hvide sandstrande med blåt badeflag, historie, shopping og meget mere.
I Jylland er der noget for enhver smag. Prøv kræfter med surfing i det populære Klitmøller, giv den gas med alverdens Aqua Sports i Hvide Sande, besøg det børnevenlige bolcheri i Løkken og smag de lækreste råvarer på Samsø.
Områderne har desuden en lang række museer, forlystelsesparker, svømmehaller og lignende.
Holder du ferie med børn? Der er aktiviteter i massevis i de danske sommerhusområder, og skal der aflægges besøg i flere parker, kan det hurtigt løbe op.
Feriepartner har rabataftaler med mange af områdets steder, som du kan benytte dig af, hvis du booker din ferie gennem os. Se vores rabataftaler her.
Hold ferie og spring ventetiden over
De fleste kan nok nikke genkendende til, at tiden snegler sig afsted, når man glæder sig til noget.
Med et Last Minute-tilbud slipper du for dette. Ventetiden er slet ikke så lang, og du kan allerede begynde at finde din kuffert frem.
Du kan booke et Last Minute-tilbud og tage afsted allerede næstkommende lørdag, men skal du alligevel have lidt mere tid til planlægningen, kan du også vælge at tage afsted om to, tre eller fire uger - tilbuddet gælder stadig.
Vil du gerne spare penge på dine ferier? Hos Feriepartner er der rig mulighed for dette. Se eksempelvis vores familietilbud eller vores sparferie.
Find sommerhuset der passer til dig
Det er din ferie, så sommerhuset skal naturligvis passe til dig. Har du nogle krav du ønsker opfyldt eller særlige ønsker til huset, kan du sortere din søgning efter dette.
Måske ønsker du have kæledyr med på ferie. Her skal du se efter huse, der er markeret med husdyr tilladt. Hvis du har hund med, kan det være en god idé at filtrere din søgning efter huse med en lukket have.
Så kan hunden løbe frit rundt og boltre sig i haven, uden du behøver at bekymre dig om, hvor den kunne løbe hen.
Holder du ferie med børn, er det også muligt at vælge børnevenlige huse, og når du nu er i gang, kan du også vælge huse med vaskemaskine.
Så kan børnene lege vildt i sandet, hoppe i vandpytter eller klatre i træer, og tøjet kan hurtigt blive rent igen.
Du kan også sortere din søgning efter andre ting, som er vigtige for dig. Hvad med en hyggelig brændeovn, havudsigt eller godt Wi-Fi?
Vil du opleve ægte svensk idyl?
Kunne du tænke dig at holde ferie i Sverige? Her er unik natur og skønne byer, som bare venter på at blive udforsket.
Den svenske natur er noget helt særligt, og hvis du endnu ikke har besøgt landet, kan du rolig lade ferien gå hertil. Sverige har noget for enhver smag.
Forestil dig at vågne om morgenen og slå vinduerne i dit fine, røde træhus op til en smuk morgensol. Du kan tage din morgenkaffe med ud i haven eller ned til en nydelig skovsø, som bestemt indbyder til et morgendyp.
Skoven er smuk, dyrelivet er vildt, og bølger bruser mellem klipper og øer i skærgården. Det er svensk idyl.
Selvom der ikke er langt fra Danmark til Sverige, så er det en oplevelse, du sent vil glemme, at bo i et af de klassiske røde træhuse, eller på en vaskeægte svensk ødegård.
Hos Feriepartner finder du både sommerhuse i Sydsverige og Midtsverige, så du frit kan vælge lige præcis det område, du er mest forelsket i.
Ud over den helt særlige natur, der gennem tiden har fortryllet mange, har Sverige også en masse andre spændende ting at byde på.
Sverige har masser af oplevelser for de familiens yngste. Du kan for eksempel tage hele familien med til Astrid Lindgrens Verden, hvor både børn og voksne kan opleve de skønne verdener, som Astrid Lindgren skabte.
I kan både møde Pippi, Emil fra Lønneberg, Karlsson på Taget og alle de andre populære figurer fra de elskede Astrid Lindgren-historier, som både børn og voksne er vokset op med.
Her kan I få mange timer til at gå, inden det er tid til at vende snuden hjem mod sommerhuset.
Om du ønsker at bo ved skov, skærgård eller tæt på storbyen Göteborg, har Feriepartner noget til dig. Se vores mange sommerhuse i Sverige og find lige det, der passer til dig.