Beskrivelse
Godset Hindemae ligger i idylliske omgivelser med park, skov, å og mose ved landsbyen Ullerslev mellem Nyborg og Odense. Den store hvide hovedbygning blev renoveret i 2013, mens den oprindelige stil blev bibeholdt, bl.a. med synlige bjælker. Boligen er smagfuldt indrettet, og med plads til 24 personer er Hindemae Gods et oplagt sted til ferie for flere familier og naturligvis også til fest- og firma-arrangementer. Der er mulighed for at lave arrangementer til 50 gæster. På Hindemae Gods er der i alt 10 soveværelser med forskellig indretning, 3 badeværelser, det ene med spabad, samt 2 gæstetoiletter. 3 stuer med flot møblement og spisestue i stueetagen. Stort aktivitetsrum i kælderen med bordfodbold, airhockey, billard, bordtennis og dart. Gå på opdagelse i den store parklignende have med bålsted.
Området
Der er dejlige sandstrande ved de idylliske købstæder Kerteminde og Nyborg. I Ullerslev by er der indkøbsmuligheder. Stedet ligger kun 17 km fra Odense Centrum, som byder på mange spændende seværdigheder og attraktioner, som f.eks. H.C. Andersens Hus, mediemuseet Brandts Klædefabrik, Danmarks Jernbanemuseum, Odense Zoo og meget mere. Fra centrum er det muligt at tage på Åfart, en smuk sejltur langs Odense Å. I det store gågadenet er der mange spændende butikker, caféer og restauranter, og i den gamle bydel er der i sommerperioden daglige, guidede vægterture hver aften. Fra Hindemae Gods er der kun 10 minutters kørsel fra motorvejen.
Leje af festlokale
Der er gode muligheder for afholdelse af fest- eller firmaarrangementer med plads til 50 gæster. Vi gør dog opmærksom på, at der kun er plads til 24 overnattende gæster i boligen. Festlokalet kan kun lejes sammen med ferieboligen og koster kr. 2500,- (inkl. rengøring). Kontakt os gerne for yderligere information.