Hindsholm - en halvø øst for Odense Fjord
På den østlige side af Odense Fjord er naturen noget anderledes og mere bakket. Her ligger halvøen Hindsholm med små hyggelige landsbyer med velbevarede bindingsværkhuse.
Sommerhuse på naturgrunde på Fyns Hoved
På Fyns Hoved, helt ude på spidsen af halvøen, kan du opleve noget af Fyns smukkeste natur. Spidsen af Fyns Hoved er fredet og du kan kun opleve stedet til fods. Sommerhusene på Fyns Hoved ligger fredeligt på store naturgrunde tæt ved stranden med det friske vand fra Storebælt.
Udsigt til vand fra begge sider på Langø
På den lille halvø Langø ligger sommerhusene ofte med udsigt til vand på begge sider, fordi halvøen er så smal. Fyns Hoved og Langø er et yndet område for naturelskere og lystfiskere. Og mange kunsthåndværkere er flyttet hertil i ren og skær kærlighed til området.
Hyggelige fiskerhuse i Kerteminde
Fiskerbyen Kerteminde er Nordøstfyns lille perle med de små hyggelige fiskerhuse, de smukke strande nord og syd for byen og havnen, hvor der stadig ligger fiskekuttere til. Sommerhusene i Kerteminde ligger helt tæt ved byen og lige ned til den dejlige Nordstrand.
Bo direkte ned til stranden i Nyborg
Ved stranden mod syd kan du bo direkte ved stranden i de populære Pax-ferielejligheder. Nyborg er den største by på Nordøstfyn. Her ligger sommerhusene i udkanten af byen, lige ud til den skønne sandstrand ved Storebælt.

Nyborg har en dejlig gågade med masser af shoppingmuligheder og en historisk bymidte med Nyborg Slot, som hvert år i juli danner rammen om det populære middelaldermarked.