Beskrivelse
Indretning
Husets hjerte består af en stor stue og et åbent køkken. I den ende af huset, hvor køkkenet er, er der adgang til husets badeværelse og to soveværelser med hhv. dobbeltseng og køjeseng. I modsatte ende af huset er der endnu et soveværelse med dobbeltseng.
Udenfor
Fra stuen er der udgang til den store vest og nord-vest-vendte terrasse, hvoraf en stor del er overdækket, så man kan nyde det udenfor, selvom en sky skulle formaste sig til at sende en byge afsted. Huset ligger på en stor, dejlig havegrund med masser af plads til leg og sjov. Og der er endda gynger, rutschebane og sandkasse til de yngste.
Området
Over Bækken er et hyggeligt sommerhusområde med masser af nydelige sommerhuse og så er der blot en cykeltur i den ene eller anden retning, for at nå enten Hou eller Hals. Begge er nydelige feriebyer med indkøbsmuligheder og restauranter mm. Et lille stykke fra huset ligger Hals Strand Camping, hvor man har mulighed for at købe adgang til det mindre udendørs badeland eller at tage et slag minigolf. På hele kysten mellem Hals og Hou er der små, smukke badestrande, hvoraf Bisnap Strand er absolut den bedste.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).