Beskrivelse
Super beliggende sommerhus fra 2011 med havudsigt ved Drøsselbjerg Strand
Flot sommerhus opført i gode materialer med vægt på komfort og kvalitet i et roligt ældre sommerhusområde
Indretning
Feriehuset er indrettet med kombineret køkken og opholdsstue. Nyt lyst køkken med komfur, keramiske kogeplader, køleskab med frys, mikroovn og opvaskemaskine. Opholdsstue med stort lysindfald, fra de store vinduespartier. Sofaafdeling med lædersofa og fladskærms-tv. Flot stort badeværelse med bruseniche, spa og vaskemaskine. Tre soveværelser. To med hver 1 dobbeltseng og et med 2 enkeltsenge. Der er gulvvarme i hele huset og aktiv luftventilation.
Der er gratis trådløs internet i sommerhuset. Slutrengøring er obligatorisk.
Udendørs
Huset har en dejlig grund på 803 m2 med en lille overdækket terrasse samt en stor overdækket terrasse med havemøbler, parasol og grill.
Beliggenhed
Sommerhuset er beliggende kun 200 meter fra stranden og 4 km fra både spise og indkøbsmuligheder ved Stillinge Strand. Huset ligger lidt højt på grunden, så der er god udsigt over området. Drøsselbjerg Strand er et højtliggende og naturskønt område med klinter ned mod vandet Det en rolig strand med småsten og badebro.