Beskrivelse
Flot velholdt sommerhus med smuk udsigt over Limfjorden mod Fur og Livø beliggende på skøn naturgrund kun godt 1 km fra feriecentret Landal Greenparks med bl.a. badeland, legeland, bowling, spisesteder, og meget mere, mod betaling og samtidig kun få minutters kørsel fra muslingebyen Løgstør, hvor gastronomi, kunst, kultur, musik og historie går op i en højere enhed. Huset indeholder i stueplan en pæn entré. Flot lyst badeværelse med klinkegulv med gulvvarme, bruseniche, og skabsmiljø. Et dejligt soveværelse med to enkeltsenge. Et flot køkken i åben forbindelse med alrum med god spiseplads og brændeovn. I åben forbindelse med køkken-alrummet er der en skøn lys opholdsstue med fritliggende bjælker, energibesparende varmepumpe, og udgang til en dejlig overdækket og åben terrasse med flot udsigt over vandet og området. Fra stuen er der trappe til 1. sal, som indeholder to soveværelser med hver 1 dobbeltseng, kvist og loft til kip. Der er en pæn repos. Fra det ene af soveværelserne på 1.sal er der udgang til en stor tagterrasse med pragtfuld udsigt over Limfjorden og området. Udover de to værelser er der 2 sammenklappelige gæstesenge/madrasser. Max 6 personer.
Område
Rønbjerg er et naturskønt sommerhusområde få minutters kørsel fra muslingebyen Løgstør. Lige syd for Løgstør ligger Frederik den VII´s kanal, som i dag er fredet. Kanalen er 4,4 km lang og går fra Løgstør mod syd. Stranden ved Rønbjerg er meget velegnet til vandaktiviteter som f.eks. windsurfing. Tæt på sommerhusområdet ligger feriecenter Landal GreenParks ved Rønbjerg som tilbyder bl.a. et stort badeland, legeland, bowling og meget mere mod betaling. Rønbjerg havn byder på et dejligt maritimt miljø og en restaurant. Herfra kan man tage færgen til den bilfrie ø Livø med en fantastisk natur. Regionen er også et mekka for golfinteresserede med mange golfbaner inden for en kort radius. Løgstør ligger ca. 12 km fra området og byder på mange butikker og spisesteder.