Beskrivelse
Flot og velholdt sommerhus beliggende i det naturskønne og attraktive sommerhusområde Trend i Vesthimmerland, med kort afstand til muslingebyen Løgstør. Huset indeholder en lys opholdsstue med loft til kip, brændeovn samt udgang til terrasse. Derudover er der et veludstyret køkken med opvaskemaskine og halvvæg mod spiseafdeling og stuen, et pænt badeværelse med gulvvarme og vaskemaskine, 2 soveværelser med hver 2 enkeltsenge samt et soveværelse med 1 dobbeltseng.
Området
Trend er et populært sommerhusområde med fin børnevenlig badestrand, campingplads samt gode surf- og fiskemuligheder. Området er meget naturskønt, og her er man tæt på både restaurant og indkøbsmuligheder. Landal GreenParks med badeland, bowling og tennisbaner ligger tæt ved området. Trend er desuden kendt som et godt kitesurfing-område. Området har rigtig mange muligheder for oplevelser. Tag foreksempel en tur til Aalborg med Zoo, Aalborg Tivoli, stort indkøbscenter og den store gågade med mange butikker, caféer og restauranter. Eller tag på sæl-safari med Livø-færgen til den bilfri ø.