Beskrivelse
Indendørs
Feriehuset er pænt vedligeholdt, lyst og venligt indrettet med gode og komfortable møbler. I stuen er der både brændeovn og varmepumpe. Det veludstyrede køkken er åbent til stue. Fra stuen er der adgang til nybygget udestue og fra både stue og udestue er der adgang til stor sydvendt terrasse. Husets har et dejligt badeværelse med bl.a. bruser og gulvvarme. I det lille rum for enden ad gangen er der både vaskemaskine og tørretumbler. 2 gode soverum begge med 2 enkeltsenge. I udhuset forefindes sauna og fiskerenseplads
Udendørs
Dette dejlige træferiehus er beliggende på en velplejet grund for enden af rolig stikvej og ikke langt fra Nissum Fjord. Der er flisebelægning rundt om hele huset og flere gode hyggekroge med læ for både sol og vind. Både udestue og terrasser er med gode havemøbler og en grill. På grunden er der også en gynge til børnene.
Beliggenhed
Dette naturskønne område byder på fred og ro og er velegnet til familien som blot vil nyde naturen og slappe af med en god bog. Her er masser af muligheder for gode og lange gåture i den skønne natur, enten i skov eller ved fjorden. Man kan også tage cyklen og følge cykelstien til Thorsminde eller Sdr. Nissum. Cykelstien kan endda følges helt til Ulfborg. Ønsker man at tage på shoppingtur eller besøge nogle af de mange andre oplevelser, såsom forlystelsesparker, museer, håndværksteder eller andet så kan meget af det nås indenfor en radius af 50 km.