Beskrivelse
Dejlige rammer for en skøn ferie ved Vesterhavet.
Indretning
Vil man gerne have et feriehus lidt ud over det sædvanlige, kan man trygt vælge dette sommerhus. Bjælkehuset er opført i: træ, lyse mursten, kobber og granit i skøn kombination, hvor brændeovnen bidrager til en hyggelig og varm stemning. Sommerhuset råder over køkken, en åben opholdsstue med spiseplads, to badeværelser, hvoraf det ene er med spabad, og tre gode værelser med skabsplads, og her er faciliteter som parabol og trådløst internet.
Udendørs
På den kæmpestore naturgrund, som vokser vildt,kommer en del råvildt forbi, og her er opstillet et fodertrug, så chancerne for at se nærmere på dyrene forstørres betydeligt, mens de forsyner sig her. I hjørnet af grunden er en sø/sumpområde, afhængigt af mængden af regn. Rundt om sommerhuset løber en stenterrasse, og ved indgangen finder man en, overdækket veranda i ægte amerikansk stil, hvor det er helt fantastisk at tilbringe dagens sidste timer. Med terrasser på hver side af huset, er der rig mulighed for at nyde den danske sommer i fulde drag.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i Vester Tversted, ikke langt fra Uggerby Å, hvor man kan leje kanoer og vælge mellem ture af forskellig længde og varighed. Tversted Strand ligger under en km fra huset, i bunden af Tannis Bugt med god plads til at lege i det bløde sand, bade i det blå vand eller tage en lur i de grønne klitter. Tversted ligger dejligt centralt for udflugtsture rundt i Nordjylland: Mod syd ligger Hirtshals med Oceanariet, den flotte havnefront og de store Norgesfærger, og nordpå finder man Ørnereservatet, Råbjerg Mile og Skagen med Fyret, Den Tilsandede Kirke, Skagen Museum og selvfølgelig Grenen, Danmarks nordligste punkt, hvor Skagerrak og Kattegat mødes.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).