Beskrivelse
Nydeligt sommerhus med dejlig have ved den populære ferieby Tversted
En god base for de, der gerne vil ud og opleve områdets mange attraktioner og seværdigheder.
Indretning
Sommerhuset er rigtig hyggeligt indrettet og i god stand efter løbende renoveringer, så det vil danne nogle fine rammer for en vellykket ferie. Indretningen er smagfuld med pæne møbler og velvalgt brugskunst og tekstiler til at fuldende billedet. Sommerhuset har tre soveværelser, hvoraf de to har køjesenge, så huset er særdeles velegnet til en familie med flere børn. Desuden også et pænt badeværelse med glasbrusekabine og endeligt et sammenhængende køkken- opholdsrum med både spiseplads og stue med tv. I midten af dette rum er monteret en flot brændeovn i et indhak i muren; den spreder varme og god stemning til hele huset og gør det rart at holde ferie her i forårs- og efterårsmånederne – der er ikke noget bedre end at komme hjem i varmen efter en lang travetur i skoven eller på stranden. Dette sommerhus er alt i alt med sine hjemlige og imødekommende omgivelser en god garant for en vellykket ferie.
Udendørs
Udearealerne ved dette sommerhus er gode til både store og små. Til børnene er her både gynge, rutsjebane, sandkasse og en stor græsplæne til boldspil og tagfatlege. Og de voksne kan imens nyde sommerlivet fra den store og dejlige terrasse, hvor der både er plads til at slikke sol, grille og spise. Den store naturgrund ligger godt i læ af høje træer, så man generes ikke af hverken naboer eller Vestenvinden.
Beliggenhed
Vesterhavet er en af Danmarks mest populære og fascinerende attraktioner. Det ligger 1,6 km fra sommerhuset, så det er en god ide at pakke bilen med tæpper, parasol og solcreme og køre den korte tur til den børnevenlige strand. Sommerhuset ligger lige op til en lille sø, en overkommelig lille aftentur til små, trætte ben, mens de større Tversted Søer ligger i den nærtliggende Tversted Klitplantage. Hele området er kendt for sine mange gallerier, arbejdende kunsthåndværkere og atelierer, så er man kunstinteresseret, er man kommet til det helt rette sted, ligesom der også er mange muligheder for de naturinteresserede: Uggerby Å, Ørnereservat, Råbjerg Mile og Grenen i det nordlige Skagen.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).