Beskrivelse
Rummelig og pæn indrettet ferielejlighed i 2 etager med udsigt over vandet fra 1 salen beliggende tæt ved børnevenlig strand i Bøjden. Boligen er indrettet med egen indgang og 1 soverum i stueetagen og hyggelig stue med åbent køkken, 2 soverum og badeværelse på 1 sal. Haven må benyttes.
Området
Bøjden er et lille sommerhusområde med færgehavn, hvortil man kan sejle med færgen fra Als. På Bøjden Camping er der aktiviteter så som minigolf og indendørs badeland, som må benyttes mod betaling. Ikke langt fra Bøjden ligger Fåborg golfbane. Den idylliske havneby Fåborg ligger 8 km fra området. Her er spændende butikker, kulturelle seværdigheder, restauranter og svømmehal. Sydfyn er kendt for sin helt specielle, kuperede natur med bl.a. Svanninge Bakker, som med et glimt i øjet kaldes for de fynske alper, og ikke mindst det unikke og smukke Sydfynske Øhav. Tag på en dagsudflugt til Lyø, Avernakø og Ærø. Færgen afgår dagligt fra Fåborg Havn. Besøg Egeskov Slot, som er en af Fyns største attraktioner eller oplev Fyns største by Odense kun 40 minutters kørsel fra området.