Beskrivelse
Dette hyggelige sommerhus, indbyder til afslapning og familieferie. Det er beliggende i rolige omgivelser nær strand.
Indretning
I stuen kan du slappe af med en god bog eller I kan snuppe et slag kort eller se dansk TV. Åbent køkken og hyggelig spiseplads. Der er et hyggeligt badeværelse, soveværelse og anneks med køjesenge. Fra stuen er der udgang til en dejlig terrasse, her er det oplagt at nyde solen fra morgen til aften eller komme et par friske fisk på grillen, mens børnene hygger sig ved bålstedet.
Beliggenhed/området
Sommerhuset er beliggende i rolige omgivelser med mulighed for diverse aktiviteter såsom cykel eller vandreture. Det er placeret mellem to strande, her kan I bade og der er også gode muligheder for lystfiskeri. I Havnebyen på Sjællands Odde bare 8 min. fra huset er der fiskerestauranter, røgeri og fiskeriudsalg, så her er der virkelig mulighed for at smage friskfangede fisk. Husk også at besøge Lumsås Mølle, Odden kirke, Søheltepladsen og Tunmuseet. Ligesom vingården Ørnberg lige i nærheden bestemt også kan anbefales. Børnene vil sætte stor pris på en dag i Sommerland Sjælland.