Beskrivelse
Dette hyggelige, ældre sommerhus, indbyder til daseferie på stor grund nær en af områdets bedste sandstrande.
Indretning
Sommerhuset er indrettet med hyggelig stue, her kan du fordybe dig i en god bog eller hvad med et slag kort og en kop kaffe. I forbindelse med stuen er der et åbent køkken hvor I kan hjælpes om at tilberede frokosten. Der er badeværelse med håndbruser og tre soveværelser, det ene med to enkeltsenge, de to andre med køjesenge. På terrassen kan der både grilles og du kan nyde solen, mens børnene leger i haven.
Beliggenhed/området
Sommerhuset ligger i attraktivt område nær skøn sandstrand. Området indbyder til både afslapning og hygge. Ikke langt herfra finder man Ellinge Lyng, med restauranter, minigolf, store isvafler og meget mere. Men en gå-eller cykeltur i den skønne natur lige uden for døren kan bestemt også anbefales. Geopark Odsherred byder bl.a. på ca. 300 km. cykelruter og 30 forskellige vandreruter. Husk også at besøge Solvognens fundsted. Børnene vil elske en dag i Sommerland Sjælland med de mange aktiviteter og det store vandland.