Beskrivelse
Lyst og moderne indrettet sommerhus på stor grund med virkelig god beliggenhed ud til Sælvig Bugt på Samsøs vestkyst. Stranden her er særlig populær hos surfere og børnefamilier. Gratis Wi-Fi.
Indendørs
Stort alrum med trægulv og brændeovn; glasparti i gavlen giver flot udsigt til vandet og adgang til terrassen. Udover stor sofagruppe med fjernsyn og spiseplads er der åben forbindelse til funktionelt køkken med alt i hårde hvidevarer. Husets seks sovepladser er fordelt i tre rum, alle med trægulv og skab: ét med dobbelt boksmadras, ét (ved stuen) med boksmadras (120 cm) samt ét med boksmadras plus dobbeltkøje. Over det ene værelse desuden en hems med læselampe. Komfortabelt bad med bruseniche og vaskemaskine. Huset opvarmes af luft-til-luft varmepumpe placeret i alrum. Ved entréen skab med bl.a. vandvarmer.
Udendørs
Meget stor grund, der er åben omkring huset og går gradvis over i naturgrund med træer og buske. Stor, delvis overdækket træterrasse med udsigt til vandet samt stor stenterrasse åben mod syd og vest. Græsareal med god plads til boldspil. Havemøbler og parasol til rådighed.
Beliggenhed
Ligger i ét af Samsøs mindre sommerhusområder, fredeligt og dog centralt med korte afstande til udflugtsmål af mange slags. På nordøen møder man imponerende, bakkede landskaber skabt i istiden og med Issehoved som nordspids. Spredt rundt på øen er der mange gode spisesteder, og trænger man til anden aktivitet end travetur er der golf, tennis, skaterbane m.v. foruden cykelsti fra nord til syd.