Beskrivelse
Dette velrenoverede sommerhus er et oplagt valg, hvis I gerne vil holde ferie i flotte og fredelige naturomgivelser. Her bor I nemlig på en dejlig grøn plet nær Rømøs østkyst og har endda kig til Vadehavet fra den ene terrasse.
Indretning
Sommerhuset, som helt præcist er et ende rækkehus på 60 m2, byder på en fornuftig planløsning til fire personer. Inden døre er der nemlig to soveværelser til rådighed, og imellem dem ligger et rummeligt badeværelse, som blev renoveret i 2017. Husets sociale samlingspunkt er opholdsrummet, som består af køkken og stue i åben forbindelse. En halvmur og et par trappetrin skaber en naturlig opdeling mellem stuen og køkkenet, hvoraf sidstnævnte blev flot opdateret i 2016. Opholdsrummet er hyggeligt indrettet, og så er der gennemstrømmende lysindfald, så I får glæde af sollyset fra både øst og vest. Sommerhuset er for øvrigt godt isoleret, og med varmepumpe i opholdsrummet samt gulvvarme på badeværelset kan det oplagt bruges hele året rundt.
Udendørs
På begge sider af huset er der anlagt terrasser, så der er flere valgmuligheder, når I vil spise frokost i solskinnet eller slappe af i en liggestol. Begge terrasser er aflukkede, mens den ene er udstyret med en elektrisk markise og den anden med parasoller, hvis I trænger til en skyggefuld siesta. Fra den største terrasse har I kig til Vadehavet – og havudsigten kan desuden nydes fra den fælles naturgrund.
Beliggenhed
Sommerhuset er placeret på en lille, lukket stikvej, så der er dejligt fredeligt på adressen. Udover at bo tæt på Vadehavet, som for øvrigt er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, bor I også nær Rømøs populære bageri, en minigolfbane og et islændercenter, der arrangerer rideture i skoven og på stranden. Foretrækker I en jernhest, kan I leje cykler i Havneby, som ligger blot en kilometer fra sommerhuset. Her i byen er der også indkøbsmuligheder og et godt udvalg af spisesteder, når I ikke selv vil kokkerere. Får I lyst til at opleve mere end Rømø, kan I tage færgen til den tyske ferieø Sild fra Havneby. En anden hyggelig udflugt er at køre over dæmningen og ind til det danske fastland, hvor I som feriegæster i huset har gratis og ubegrænset adgang til Skærbækcentrets badeland.