Beskrivelse
Hvis I er på udkig efter en skøn ferieoase på Rømø, er dette fine træsommerhus et oplagt bud. Selve huset er indbegrebet af vaskeægte sommerhuscharme, og så ligger det endda på en stor og skøn naturgrund på en lukket vej i Bolilmark.
Indretning
Inden døre er de træbeklædte vægge, indbygningsbrændeovnen og det komfortable møblement med til at skabe en hyggelig atmosfære, mens de store vinduer sørger for et godt lysindfald og udsigt til de smukke naturomgivelser. Feriekufferterne kan I pakke ud på sommerhuset tre soveværelser, hvor en dobbeltseng, to enkeltsenge og en køjeseng i alt giver plads til seks personer. Et badeværelse med bruser og vaskemaskine hører også med til planløsningen, mens de sociale stunder kommer til at udfolde sig i den dejlige stue med integreret køkkenafdeling.
Udendørs
Stuens skydedør giver direkte adgang til et stort og delvist overdækket terrassemiljø, der breder sig om tre sider af huset. Fra køkkenet kan I også gå lige ud på den østvendte terrasseafdeling, så det er nemt at flytte morgenmaden og dagens første kop kaffe ud i solskinnet. Uanset hvor I slår jer ned, har I udsigt over den smukke, kuperede naturgrund, hvor lyng og fyrretræer vokser på den sandede jord. Til børnene er der gyngestativ, mens bænken, der står på en lille forhøjning, er et perfekt sted at falde i staver og nyde naturomgivelserne.
Beliggenhed
Fra den lille, lukkede vej er det nemt at bevæge sig ud i naturen, for Tvismark Plantage ligger lige ved siden af. I kan også følge stierne ud i det vidtstrakte hede landskab, der breder sig nord for sommerhuset. For eksempel kan I bestige Rømøs højeste punkt Høstbjerg, som måske kun er 19 meter, men ikke desto mindre byder på en skøn udsigt over den lyngklædte hede, skoven, strandengene og Vadehavet, hvoraf sidstnævnte er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Vil I bade eller windsurfe, er der blot tre kilometer til den smukke Lakolk Strand, mens Sønderstrand er den rette destination, hvis I vil køre blokart eller dyrke andre former for vindsport. Indkøbsmuligheder finder I et godt udvalg af på Rømø, og der er også flere dejlige spisesteder på den smukke vadehavs ø.