Beskrivelse
Butiksliv, spisesteder og flot natur venter alt sammen lige udenfor døren, når I holder ferie i denne moderne duplexlejlighed, der lige ved Havnebys centrale torv. Fra lejligheden kan I kigge ud på Vadehavet, og uanset om I vil spille golf, i wellness eller på østerssafari, kan det nemt lade sig gøre her i Rømøs sydlige ende.
Indendørs
Den moderne lejlighed breder sig over to plan, der i alt måler 124 m2. Vil I gerne invitere familien eller vennerne med på ferie, er der mulighed for det, for i øverste plan er syv sengepladser fordelt på tre soveværelser. Det nederste plan byder på et skønt opholdsmiljø med køkken og stue i åben forbindelse, og her er der god plads til at hygge sig – uanset om I vil forberede aftensmaden sammen, mødes ved spisebordet eller slappe af i sofaarrangementet. Et stort fladskærms-tv med Chromecast står klar til at levere underholdningen, og alt efter vejret kan I tænde for biopejsen eller åbne døren til terrassen. En rar detalje ved planløsningen er for øvrigt, at der er badeværelse på begge plan, og endelig er der et praktisk bryggers med vaskefaciliteter i lejligheden.
Udendørs
Fra nordsiden af lejligheden har I flot udsigt til Vadehavet, og udsigten kommer virkelig til sin ret fra den overdækkede altan i lejlighedens øverste plan. Mod syd ligger den anden altan i forlængelse af stuen, og her er der godt med plads og gode chancer for at finde en opholdsplads i solen. En grill er til rådighed, hvis I drømmer om at lave sommermad under åben himmel, og takket være liggestolene er der sågar mulighed for at få en middagslur.
Beliggenhed
Ferieboligen er del af lejlighedskomplekset Skansen i hjertet af Havneby. Netop denne lejlighed ligger lidt tilbagetrukket fra torvet, men samtidig helt tæt på byens supermarked, cykeludlejning og øvrige butikker. I har et godt udvalg af spisesteder at vælge imellem, og hvis I er vilde med fisk og skaldyr, kan I forsyne jer med Rømø-rejer og andre lækkerier i havnens fiskebutik. Den lokale færge kan tage jer med på en hyggelig udflugt til naboøen Sild, medmindre I foretrækker at blive på landjorden og tilbringe en eftermiddag på Rømø Golfklub. Der er for øvrigt wellness-center i Havneby og derudover kort afstand til Sønderstrand, hvor I kan bade i Vesterhavet og prøve forskellige former for vindsport på den brede sandstrand.