Beskrivelse
Fantastisk beliggenhed med direkte adgang til dejlig sandstrand
Dette store, skønne træferiehus er beliggende med direkte adgang til Nordstrand, en af områdets bedste sandstrande. I det tilhørende super hyggelige anneks, der ligger på selve sandklitten, kan du opleve solnedgangen mens børnene tager dagens sidste dukkert.
Indretning
Stor, dejlig stue med loft til kip og mulighed for både afslapning og hygge. Fra stuen er der opgang til en skøn hems. Lækkert lyst køkken med god spiseplads. De tre dejlige soveværelser gør det muligt også for den store familie at være her. Her er et lækkert badeværelse og gæstetoilet, begge med brus. Fra stuen og køkkenet, er der udgang til skønne terrasser, så du kan altid finde et sted at nyde solen.
Beliggenhed/området
Feriehuset er beliggende i dejligt område, direkte til skøn sandstrand. Hvis I er til aktiviteter ved havet ligger det perfekt. På havnen i Rørvig få min. kørsel fra huset, er der mulighed for at fiske krabber fra molen eller købe friske fisk hos fiskemanden. I Nykøbing Sj. kan man i havneområdet besøge de mange kunstnere eller opleve ferie stemningen på gågaden.