Beskrivelse
Dette skønne sommerhus perfekt til voksne par, er beliggende kun 450 m fra en af Odsherreds helt fantastiske sandstrande. Her er der alle muligheder for at trække stikket og bare slappe helt af.
Indretning
Hyggelig stue, her kan du fordybe dig i en god bog eller I kan spille et slag kort. Badeværelse med brus og dejligt soveværelse med dobbeltseng samt et fint lille køkken, hvor I kan hjælpes med at tilberede frokosten. Husk at benytte den store terrasse, her kan I nyde solen fra morgen til aften eller bare slappe af med et glas vin, efter en skøn dag på stranden.
Beliggenhed/området
Sommerhuset er beliggende i særdeles attraktivt område, kun 5 min. gang fra skøn sandstrand. Hvis I er til aktiviteter ved havet ligger det perfekt, men området er også et godt udgangspunkt for en cykel eller vandretur i Geopark Odsherred. På havnen i Rørvig få min. kørsel fra huset, er der mulighed for at nyde den store buffet hos fiskemanden, mens den lille færge ligger til kaj. I Nykøbing Sj. kan man i havne området besøge de mange kunstnere eller opleve ægte ferie stemning på gågaden, hvor I også finder byens teater. Hvis I er til golf kan vi bl.a. anbefale Odsherred Golfklub i Højby.