Beskrivelse
- med alt der skal til, for at holde den perfekte sommerhusferie med familien i dejligt område, tæt på det hele
Indretning
Sommerhuset er lyst og venligt med god plads. Det er moderne og har en god indretning med alle de nødvendige fornødenheder til den gode ferie. Huset har en stor og hyggelig stue, hvor der er plads til hele familien. Dertil er der en brændeovn, der skaber varme og god stemning på de kølige aftner. I forlængelsen af stuen er der et stort alrum med et stort spisebord, hvor alle kan indtage deres måltider samme. I alrummet er der også en hulagtig alkove, som børnene vil elske. Det åbne, lyse køkken, der vender ud mod alrummet og stuen, gør, at alle kan være sammen; om man laver mad, spiser, spiller spil el.lign. Badeværelset er lyst, har gulvvarme, brus og en håndklædestørre.
Udendørs
Til sommerhuset hører en dejlig stor have, med en stor græsplæne, hvor børnene kan lege. Dertil er der en gynge, en sandkasse, en trækvogn og mange legeting for børn. Huset har også en stor dejlig terrasse, hvor man altid vil kunne finde læ og en solplet. Med andre ord er det muligt at få slappet helt af i en af liggestolene, mens børnene tumler rundt og leger. Generelt; et meget børnevenligt sommerhus, der både appellerer til samvær, afslapning og leg.
Beliggenhed
Feriehuset ligger i det dejlige Pøt Strandby-område. Et område, der bl.a. indbyder til mange herlige gåture ad det store stisystemnetværk, der kendetegner området. Man kan eksempelvis gå på den naturskønne Kyststi med historisk fakta, der går fra Juelsminde til Snaptun. Besøg også den hyggelige Juelsminde Havn, og oplev den maritime stemning og Jazz på havnen.
Med ca. en times kørsel, er der mulighed for at opleve Aarhus - Danmarks næststørste by. Den byder bl.a. på det moderne museum ARoS, nostalgi i Den Gamle By eller på shopping på Strøget.
Bemærk! Gratis internet