Beskrivelse
Dejligt 2-etagers stenhus beliggende ud til Strandvejen i Strib med en fantastisk panoramaudsigt over Lillebælt. Huset er indrettet med en hyggelig stue med udsigt, separat køkken, badeværelse og 1 soverum i stueetagen. På den renoverede 1.sal ligger yderligere 2 soverum. Haven er åben fortil med græs og lukket bagtil med afskærmet terrasse.
Området
Strib er en hyggelig by omgivet af vand kun 5 km fra Middelfart. I Strib er der butikker, svømmehal, en dejlig sandstrand og gode fiskemuligheder. Et perfekt område for naturelskere. Middelfart er en af Fyns smukke købstæder med en hyggelig gammel bymidte og en flot moderne havnefront med caféer, restauranter og en mindre marina. Her er gågade med mange spændende butikker. Naturen omkring Middelfart er utrolig smuk. Her kan man gå fra havnefronten til et stort skovområde, som grænser ned til Lillebælt. Området er meget kuperet med smukke bøgeskove, klinter og dejlige badestrande.