Beskrivelse
Flot kædehus i 2 etager med spa og sauna beliggende i sommerhusområdet Bro Strand. Boligen er moderne og smagfuldt indrettet og indeholder i stueetagen en hyggelig opholdsstue med indmuret brændeovn, moderne køkken i åben forbindelse med opholdsstuen, 1 soverum, badeværelse med spabad og sauna samt bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. 1.salen indeholder yderligere 2 soverum og et gæstetoilet. Fra opholdsstuen er der udgang til terrassen og til de fælles friarealer.
Området
De små sommerhusområder Bro Strand og Varbjerg Strand ligger i direkte forlængelse af hinanden mellem Middelfart og Bogense. I Bro Strand er der en trappe til badestrand med badebro. Varbjerg byder på en lille, hyggelig bådehavn og dejlig børnevenlig sandstrand. Landsbyen Brenderup ligger kun 3 km fra området med en lokal Brugs, et pizzeria samt en bager. Middelfart ligger 15 km fra området med en dejlig gågade, restauranter og en renoveret havnefront. 30 minutters kørsel fra området ligger Fyns største by Odense. Her ligger bl.a. Odense Zoo, en meget smuk zoologisk have, H. C. Andersens Hus og mange spændende museer. Odense har kilometervis af gågade med butikker for enhver smag samt hyggelige caféer og restauranter. Fra centrum er det muligt at tage på åfart, en smuk sejltur langs Odense Å.
Aktiviteter ved Bro Strand
Som lejer har man gratis adgang til områdets fælles legeplads, boldbane, beachvolleybane, petanquebane og bålplads. Området er et godt udgangspunkt for udflugt til bl.a Legoland, som ligger en times kørsel fra Bro Strand. Bestil legolandsbilletten via linket til Mit Feriepartner, som tilsendes sammen med lejebeviset, og få 25% rabat på entrébilletten.