Beskrivelse
I det naturskønne område ved Bro Strand på Nordvestfyn ligger denne lille feriebolig med panoramaudsigt over vandet.Her kan du nyde udsigten og bade ved den børnevenlige strand lige uden for huset. Huset består af et soveværelse med dobbeltseng, et soveværelse med køjeseng, et badeværelse samt en hyggelig stue i åben forbindelse med det lille køkken med opvaskemaskine. Huset ligger i udkanten af Bro Strand. Et godt feriehus til den lille familie, som gerne vil bo helt tæt ved vandet.
Området
De små sommerhusområder Bro Strand og Varbjerg Strand ligger i direkte forlængelse af hinanden mellem Middelfart og Bogense. I Bro Strand er der trappe til badestranden med badebro og flere aktivitetsmuligheder bl.a. stor legeplads, beachvolleybane, fodboldbane og petanquebane. Varbjerg byder på en lille, hyggelig bådehavn og dejlig børnevenlig sandstrand. Landsbyen Brenderup ligger kun 3 km fra området med en lokal Brugs, et pizzeria samt en bager. Middelfart ligger 15 km fra området med en dejlig gågade, restauranter og en renoveret havnefront. 30 minutters kørsel fra området ligger Fyns største by Odense. Her ligger bl.a. Odense Zoo, en meget smuk zoologisk have, H. C. Andersens Hus og mange spændende museer. Odense har kilometervis af gågade med butikker for enhver smag samt hyggelige caféer og restauranter. Fra centrum er det muligt at tage på åfart, en smuk sejltur langs Odense Å.