Beskrivelse
Flot sommerhus med panoramaudsigt over vandet beliggende i sommerhusområdet Båring Vig. Huset indeholder 3 soverum med dobbeltseng og hyggelig hems, moderne badeværelse, stor opholdsstue med åbent køkken og opgang til en mindre udsigtsstue. Overalt fra huset er der panoramaudsigt. Et helt unikt sommerhus med en fantastisk beliggenhed. Terrassearealerne er omgivet af naturgrund med højt, vildtvoksende græs.
Området
Båring Vig er et roligt og naturskønt sommerhusområde med skov, strand og bakker. Området ligger ca. 10 km fra Middelfart, hvor man kan shoppe i den store gågade eller besøge den moderne havnefront med caféer og restauranter. Området er ideelt som base for udflugter. LEGOLAND® ligger kun 1 times kørsel væk og Fyns største by Odense kun 30 km fra området.