Beskrivelse
Charmerende sommerhus med spa og sauna beliggende i sommerhusområdet Skåstrup Strand ved Bogense. Huset ligger på en stor, delvis lukket grund med stor græsplæne. Der er havkik fra grunden. Huset er godt indrettet med nedsænket opholdsstue med udgang til den overdækkede terrasse, spisestue i åben forbindelse med køkken, et pænt badeværelse med spa og adgang til sauna samt 3 soverum.
Området
Stranden ved Skåstrup Strand er børnevenlig med forholdsvis lavt vand. Her er gode muligheder for windsurfing og lystfiskeri uden for sæsonen. Bogense ligger kun 8 km fra området. Her finder man det helt specielle miljø, som findes i mange af de fynske havnebyer, med små sammenbyggede huse og brostensbelagte gader. På byens gamle torv er der torvedag en gang om ugen. 30 minutters kørsel fra Skåstrup ligger Fyns største by Odense med et stort udbud af spændende seværdigheder og attraktioner, som f.eks. H.C. Andersens Hus, mediemuseet Brandts Klædefabrik, Danmarks Jernbanemuseum, Odense Zoo og meget mere. Fra centrum er det muligt at tage på Åfart, en smuk sejltur langs Odense Å. I det store gågadenet er der mange spændende butikker, caféer og restauranter, og i den gamle bydel er der i sommerperioden daglige, guidede vægterture hver aften.