Beskrivelse
I smukke omgivelser ved Gelsted på Vestfyn ligger herregården Hønnerup Hovgård. I hovedhusets ny renoverede kælderafdeling befinder sig en dejlig lejlighed til 4 personer. Lejligheden har separat indgang og består af to værelser med dobbeltsenge, et fint badeværelse, køkken med spiseplads, samt en hyggelig opholdsstue med udgang til parken, hvor man frit må færdes. Herregårdslejligheden ligger i rolige omgivelser, med kort afstand til Middelfart og Odense.
Lidt historie
Hønnerup Hovgård, hvis slægt kan føres tilbage til år 1389, er i dag privatejet, men har tidligere hørt under Kong Christian den 5. Ligeledes har lensgreve Wedell af Wedellsborg ejet herregården. Hønnerup Hovgård har en lang og spændende historie, og mange kendte adelige har sat deres fodaftryk i det 550m2 store og smukke hovedhus.