Beskrivelse
Huset er indrettet med kælderafdeling med 2 soverum og toilet samt vaskerum. I stueetagen befinder sig en stor opholdsstue, 1 soverum, separat køkken, samt badeværelse. 1 sal er indrettet med 3 soverum og badeværelse. Til huset hører en dejlig stor grund. Ligger tæt ved en dejlig sandstrand, svømmehal og byens centrum med indkøbsmuligheder.
Området
Strib er en hyggelig by omgivet af vand kun 5 km fra Middelfart. I Strib er der butikker, svømmehal, restaurant, en dejlig sandstrand og gode fiskemuligheder. Et perfekt område for naturelskere. Middelfart er en af Fyns smukke købstæder med en hyggelig gammel bymidte og en flot, moderne havnefront med caféer, restauranter og en mindre marina. Her er gågade med mange spændende butikker. Naturen omkring Middelfart er utrolig smuk. Her kan man gå fra havnefronten til et stort skovområde, som grænser ned til Lillebælt. Området er meget kuperet med smukke bøgeskove, klinter og dejlige badestrande.
Book en miniferie
Denne bolig kan lejes for minimum 3 overnatninger (juli/august undtaget). Ved leje af 1-2 overnatninger kontaktes Feriepartner Fyn. Bemærk: Miniferie kan ikke bookes via bookingmodulet på denne side, men skal bookes fra forsiden af hjemmesiden.