Beskrivelse
Hyggeligt og veldisponeret sommerhus beliggende ca. 400 m fra den børnevenlige badestrand ved Varbjerg. Huset indeholder et lyst og veludstyret køkken område m/induktion, et godt badeværelse m/gulvvarme og bruser, 3 gode værelser med hver 2 sovepladser samt en rummelig stue med brændeovn og udgang til det store, delvist overdækkede terrasse område og den store have, der er udlagt med græs. Her er der god plads til boldspil og leg. Huset er det perfekte udgangspunkt for aktiviteter og udflugter på Fyn – måske en tur med fiskestangen! Der er under 20 min. kørsel til både Middelfart og Bogense, som hver i sær byder på fine indkøbs- muligheder og et rigtig hyggeligt havnemiljø.
Området
De små sommerhusområder Bro Strand og Varbjerg Strand ligger i direkte forlængelse af hinanden mellem Middelfart og Bogense. I Bro Strand er der en trappe til badestrand med badebro. Varbjerg byder på en lille, hyggelig bådehavn og dejlig børnevenlig sandstrand. Landsbyen Brenderup ligger kun 3 km fra området med en lokal Brugs, et pizzeria samt en bager. Middelfart ligger 15 km fra området med en dejlig gågade, restauranter og en renoveret havnefront. 30 minutters kørsel fra området ligger Fyns største by Odense. Her ligger bl.a. Odense Zoo, en meget smuk zoologisk have, H. C. Andersens Hus og mange spændende museer. Odense har kilometervis af gågade med butikker for enhver smag samt hyggelige caféer og restauranter. Fra centrum er det muligt at tage på åfart, en smuk sejltur langs Odense Å.
Aktiviteter ved Bro Strand
Som lejer har man gratis adgang til områdets fælles legeplads, boldbane, beachvolleybane, petanquebane og bålplads. Området er et godt udgangspunkt for udflugt til bl.a LEGOLAND®, som ligger en times kørsel fra Bro Strand. Bestil LEGOLAND® tickets via linket til Mit Feriepartner, som tilsendes sammen med lejebeviset, og få 25% rabat på entrébilletten.