Beskrivelse
Stor feriebolig til 24 personer tæt ved stranden i Kerteminde
Feriebolig til 24 personer i et nybygget lejlighedskompleks (Kerteminde Byferie) i et meget flot miljø i udkanten af den idylliske fiskerby Kerteminde. En af Fyns bedste badestrande ligger kun 700 fra området. Boligen er inddelt i 3 forskellige, separate lejligheder (anden inddeling kan aftales), alle moderne indrettet med i alt 3 flotte opholdsstuer i åben forbindelse med et moderne køkken, 4 badeværelser og 1 gæstetoilet, 8 soverum med dobbeltsenge og 4 dobbeltsenge fordelt på 3 hemse. Fra stuen er der udgang til dejlige terrasser med udsigt over markerne. Udover de 3 lejligheder har man adgang til et stort spise-/mødelokale med plads til 24 personer. Spiselokalet er inkluderet i lejeprisen (Forbrug af varme, el og vand i spiselokalet betales med dkr. 58,- pr. dag i forsæsonen og dkr. 29,- pr. dag i sommerperioden.) Morgenmad kan tilkøbes. Der er fri adgang til de mange fællesfaciliteter som legeplads, grillområde, hyggelig atriumgård, legeområde for de mindre børn samt fiskerenseplads og fælles frysefaciliteter. Desuden er der adgang til de smukke grønne områder. Denne bolig kan kun lejes fra fredag til fredag i sommerperioden. I for- og eftersæsonen kan boligen lejes med valgfri ankomst. Der er i alt 9 ferielejligheder på stedet med plads til 56 personer. Er denne boligen ikke ledig på nettet, eller har du brug for indkvartering til mere end 24 personer, bedes du kontakte os. Så finder vi alternative muligheder samme sted.
Området
Kerteminde med de charmerende sammenbyggede huse byder på nogle af Fyns bedste badestrande samt mange hyggelige butikker, caféer og restauranter. Fra den hyggelige havn sejler der stadig kuttere ud på havet. Her kan man købe friskfanget fisk om morgenen. Oplev en af Fyns store seværdigheder Fjord&Bælt med sæler, krabbebassin og undervandstunnel, besøg Johannes Larsens Museum med den berømte malers hus og vikingeskibsgraven Ladbyskibet. Tag på fjordsejlads og besøg de mange spændende kunsthåndværkere og gallerier som Hindsholm er så kendt for. Sommerens helt store oplevelse er årets kirsebærfestival med masser af fynske specialiteter, musik og en stemningsfuld afslutning med midnatssang ved havnen.
Book en miniferie
Denne bolig kan bookes online for minimum 3 overnatninger hele året.