Beskrivelse
Renoveret og meget hyggeligt sommerhus beliggende tæt ved stranden, for enden af et lukket vænge i det lille sommerhusområde Jørgensø. Huset indeholder en lys stue med brændeovn samt udgang til en god overdækket terrasse. Det er desuden i åben forbindelse med et veludstyret køkken. Derudover er der en entré, fordelingsgang til et nyere badeværelse med gulvvarme samt 2 soveværelser. Der er en udendørs bruser ved bagsiden af huset.
Området
Jørresø er et dejligt, roligt sommerhusområde beliggende midt imellem Hasmark og Tørresø på Nordfyn. Området ligger 11 km nord for Otterup hvor der er lille gågade med mange butikker, restauranter og et hyggeligt miljø. Ca. 3 km fra området ligger Hasmark Camping med badeland, wellnesscenter og restaurant.Odense ligger kun 20 km fra området med mange spændende seværdigheder. Tag på en skøn sejltur på Odense Å fra centrum af byen og ud til Odense Zoo, eller besøg det spændende H. C. Andersens Hus.