Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus kun 150 meter fra vandet, i sommerhusområdet Skåstrup Strand på Nordfyn. Huset er i 2 plan og indeholder i stueplan en stor stue med brændeovn, udgang til terrasse, spiseplads samt energibesparende varmepumpe. Derudover er der et godt køkken i åben forbindelse med stuen, en lille entré, 2 soveværelser, et badeværelse med bruser samt yderligere et større badeværelse med bruser, vaskemaskine, spabad og sauna. På 1. salen er der en lille repos, et soveværelse med udgang til balkon samt yderligere et soveværelse.
Området
Stranden ved Skåstrup Strand er børnevenlig med forholdsvis lavt vand. Her er gode muligheder for windsurfing og lystfiskeri uden for sæsonen. Bogense ligger kun 8 km fra området. Her finder man det helt specielle miljø, som findes i mange af de fynske havnebyer, med små sammenbyggede huse og brostensbelagte gader. På byens gamle torv er der torvedag en gang om ugen. 30 minutters kørsel fra Skåstrup ligger Fyns største by Odense med et stort udbud af spændende seværdigheder og attraktioner, som f.eks. H.C. Andersens Hus, mediemuseet Brandts Klædefabrik, Danmarks Jernbanemuseum, Odense Zoo og meget mere. Fra centrum er det muligt at tage på Åfart, en smuk sejltur langs Odense Å. I det store gågadenet er der mange spændende butikker, caféer og restauranter, og i den gamle bydel er der i sommerperioden daglige, guidede vægterture hver aften.