Beskrivelse
Pænt velholdt stenferiehus beliggende i landlige omgivelser på Mors, kun 700 meter fra badestrand. Huset er delvist renoveret i 2015 med nyt badeværelse, gulve, og renoveret køkken. Stor opholdsstue med lyst trægulv, og med både spise- og tv-afdeling. Pænt renoveret køkken med lille spiseplads. Endvidere et lyst og renoveret badeværelse med stor bruseniche. 3 gode værelser med hhv. 1 dobbeltseng, 2 enkeltsenge og 2 enkeltsenge. Dejligt stort bryggers/entre med meget bordplads, vaskemaskine, opvaskemaskine.
Området
Der er rigtig mange ting, man kan foretage sig, når man holder ferie på Mors. Jesperhus Blomsterpark med bl.a. forlystelsespark, sommerfuglezoo og blomsterpark ligger ikke langt fra området. Nykøbing, som er øens største by, er et besøg værd med spændende forretninger, restauranter og caféer. For geologisk interesserede ligger Feggeklit og Hanklit ikke langt fra området. Den 61 meter høje molerformation ved Hanklit er et imponerende syn. Naturreservatet Agerø er et paradis for fugleinteresserede. Besøg også Legind Bjerge-Højris, et 900 hektar stort naturområde med en flot afvekslende natur. Her ligger også eventyrslottet Højris, som er åbent for besøgende. Mors er et godt område for aktiv ferie. Her er mulighed for fiskeri, sejlspot, tennis og golf. Der ligger golfbaner i bl.a. Nykøbing og Harre Vig.