Beskrivelse
Nybygget og lys ferielejlighed med højt til loftet beliggende ved siden af en identisk ferielejlighed (L14211) med separat indgang. Lejligheden ligger i forbindelse med Vile Vestergård, et hobbylandbrug i naturskønne og fredfyldte omgivelser kun 200 m fra Limfjorden udenfor den lille landsby Vile. Lejligheden tilgås via den store, åbne træterrasse og indeholder en rummelig opholdsstue med stort vinduesparti som sørger for et godt lysindfald. Åbent, moderne køkken, 2 gode soverum samt et moderne badeværelse med flisebelagt bruseniche. Fra opholdsstuen er der opgang til en stor hems med 2 madrasser og frit udsyn ned i stuen. På gården er der også mulighed for at leje en jolle med påhængsmotor, og der er bådophal kun 200 m fra lejligheden.
Specialtilbud
Ved leje af begge lejligheder (L14211 og L14212) i samme periode tilbydes en samlet rabat på 25% af lejeprisen. Kontakt os venligst pr. telefon.
Området
Området er meget idyllisk og naturskønt og inviterer til friluftsliv året rundt. Har man kajak, kan man opdage naturen fra vandsiden eller gå lange ture langs de mange vandrestier og nyde den skønne natur. Herudover er der en række attraktioner indenfor kort rækkevidde, som f.eks.Jesperhus Blomsterpark, Spøttrup Borg eller Hjerl Hede Frilandsmuseum.