Beskrivelse
Stort gammelt rødstenhus til 24 personer på 390 m2 i landlige omgivelser ved Holstebro. Huset blev opført i 1886 som skole og er sidst delvist renoveret i 2008. Der er en stor græsplæne foran huset samt et parklignende skovområde. Huset indeholder i stueetagen en stor hall, opholdsstue med stort sofaarrangement, brændeovn og udgang til terrassen, stort funktionelt køkken med keramisk komfur og 2 ekstra gasblus og en hyggelig spisestue. 2 badeværelser med bruseniche og 4 soverum med dobbeltsenge. Fra hallen fører en trappe til 1. sal med et gæstetoilet og yderligere 5 soverum med enkeltsenge (kan skubbes sammen til dobbeltsenge). Fra 3 af værelserne er er opgang til hems med dobbeltmadras/futon. På alle værelser er der TV og DVD-afspiller. Stedet er ideelt til familiesamkomster, klubarrangementer el. lign.
Book en miniferie
Denne bolig kan lejes for minimum 3 overnatninger (juli/august undtaget). Ved leje af 1-2 overnatninger kontaktes Feriepartner Fyn. Bemærk: Miniferie kan ikke bookes via bookingmodulet på denne side, men skal bookes fra forsiden af hjemmesiden.
Området
Huset ligger idyllisk i det fredfyldte skovområde Nørhede 16 km fra Holstebro. Området er ideelt for lange trave- eller cykelture, og Holstebro er et besøg værd med gode indkøbsmuligheder samt mange caféer og restauranter.