Beskrivelse
Stor feriebolig til 30 pers. ved Skjern Å
Dette luksuriøse feriedomicil med al den nutidige luksus, man overhovedet kan ønske sig, har en farverig historie, som går helt tilbage til 1400-tallet. I 2007 fuldendes en totalrenovering både ude og inde af gårdens 100 m lange længer, så de opfylder alle ønsker til et luksusophold - og samtidig er istandsættelsen foretaget med stor nænsomhed, så bygningernes historiske fortid udadtil er bevaret. Moderniseringen er udført så perfekt, at der fra samtlige 15 soveværelser - alle med de originale loftshvælvinger - er egen privat udgang til den enorme terrasse, hvorfra der er den mest betagende udsigt til Skjern Å dalen med rådyr lige uden for døren og fiskehejren, der spankulerer rundt i vandkanten. Også den sjældne havørn viser sig her. Soveværelserne, alle med dobbeltseng, TV og eget badeværelse, sikrer det perfekte ophold for dem, der inviterer til en uforglemmelig familiefest, samt for de erhvervskunder, der ønsker anderledes og inspirerende rammer for deres kurser og konferencer. Boligen er desuden indrettet med en stor spisestue med plads til 50 personer samt et veludstyret køkken og en stor opholdsstue med panoramaudsigt. En af Lønborggaards hovedattraktioner er det 200 m2 store tropeparadis med den enorme 70 m2 store swimmingpool samt 24 m2 børnepool - her findes alt hvad hjertet kan begære, når hverdagens stress skal erstattes af leg, ro og velvære. En herlig dyst ved pool- eller bordtennisbordet eller i de mange udendørs aktiviteter, f.eks. på volleybanen eller ved basketkurven, kan runde en perfekt dag af. Der er specielt indrettet konferencerum med fri internetadgang, projektor m.m. Forbrugsomkostninger ved leje af denne bolig kan maksimalt beløbe sig til kr. 15.000 pr. uge i perioden 1.10 - 31.3 og kr. 10.000 pr.uge i perioden 1.4 - 30.9. Mulighed for ekstra opregning til ialt 44 personer. Kontakt os for pris og yderligere information
Området
Lønborggaard ligger midt i det unikke naturområde Skjern Å dalen. Man kan færdes til fods, på cykel, i kano eller til hest i området, og man kan krydse Skjern Å enten over de 2 majestætiske hængebroer eller med de 2 trækfærger, som betjenes på middelaldervis. Hele området er et paradis for fugleelskere samt lystfiskere. Boligen ligger tæt ved byerne Skjern og Tarm og kun 25 km fra den hyggelige købstad Ringkøbing.
SOMMERTILBUD
Lej denne bolig for 3 nætter inkl. forbrugsomkostninger. Tilbuddet gælder kun ved leje af 3 nætter inden for perioden 29.4 - 30.9.
Book en miniferie
Denne bolig kan lejes for minimum 3 overnatninger hele året. Ved leje af 1-2 overnatninger kontaktes udlejningsbureauet.