Beskrivelse
Hyggeligt sommerhus beliggende i et af Jyllands mest attraktive lystfiskerområder, i nærheden af Skjern Å samt en ”put and take” fiskesø. I Skjern Å kan du fiske efter laks og havørred. I forbindelse med søen er der fiskerenseplads. Huset indeholder et soveværelse med en enkeltseng, et soveværelse med to enkeltsenge, en hems med yderligere to enkeltsenge samt et badeværelse. Derudover er der en stue mede energibesparende varmepumpe i åben forbindelse med et funktionelt køkken. Fra stuen er der udgang til en hyggelig overdækket terrasse.
Området
Området omkring Skarrild byder på et smukt og frodigt hedelandskab med skovområder og mange søer, vandløb samt åer, som gør området meget velegnet til lystfiskere og naturelskere. Er du på ferie i Skarrild, er der mange aktivitetsmuligheder for alle. Indenfor en kort radius er der golfbane, kanoudlejning samt 4 put & take-søer. Derudover ligger Legoland indenfor kort afstand (35 km), og Messecenter Herning samt Babooncity (forlystelsesland for børn) ligger kun 15 minutters kørsel herfra.