Beskrivelse
Flot sommerhus med fredelig beliggenhed ved Nr. Lyngby
Kvalitetssommerhus med gode faciliteter og tæt på smukke oplevelser i den nordjyske natur.
Indretning
Lyst og venligt sommerhus med moderne og stilsikker indretning og mange gode og velfungerende faciliteter, som gør ferien både nem og afslappende. Fra entreen har man adgang til et af de to badeværelser med både spabad og sauna, her er godt at lune sig efter en lang og frisk gåtur ved stranden. Fra entreen træder man også ind i det kombinerede køkken-opholdsrum, som er sommerhusets helt centrale rum, hvor man mødes til madlavning, spisning, kortspil eller bare et par timers afslapning foran tv’et eller med ild i brændeovnen. Herfra er der adgang til de tre soveværelser med dobbeltsenge og det lille badeværelse med bruser, og man kan hermed nemt være to par eller en familie med børn i huset uden problemer. Har man børn med, kan de bruge hemsen som hyggehule, og de vil sikkert også sætte pris på den opstillede spillekonsol og den trådløse internetforbindelse. Dette sommerhus byder på gode og velfungerende rammer for den næste ferie i Nordjylland.
Udendørs
Sommerhuset ligger på en meget stor naturgrund med høje træer, en stor plæne til boldspil og andre pladskrævende lege, bålplads og en sandkasse til de mindste. Fra spiseafdelingen er der udgang til en stor træterrasse, oplagt til at spise lækre grillmåltider og udnytte de ekstra lange sommerdage og aftener, mens der ved entreen ligger endnu en terrasse, som byder på et godt sted at starte dagen med en varm kop kaffe.
Beliggenhed
Rævevej er en del af et stille, roligt og fredeligt område i Nr. Lyngby mellem de større feriebyer Løkken og Lønstrup. Vesterhavet ligger under en kilometer fra sommerhuset, og her kan man sagtens få en hel dag til at gå med at bade, soppe, lege og bygge flotte sandslotte, eller leje i de stejle klitte. Ellers kan man i nærheden besøge både Skallerup Klit, Rubjerg Knude og Family Farm Fun Park; alle gode og sjove udflugtsmål med oplevelser for hele familien. Nordjylland har også skønne storbyer med museer, teatre, gågader, shopping centre og et utal af spisesteder; både Hjørring og Ålborg er et besøg værd!
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).