Beskrivelse
Feriehuset
Moderne ferielejlighed fra 2008 beliggende i et lejlighedskompleks ved lystbådehavnen i den idylliske by Rudkøbing. Lejligheden ligger i stueetagen og er smagfuldt indrettet med en lys opholdsstue med sovesofa til 2 personer, separat køkken, badeværelse samt 2 soverum med dobbeltsenge. Fra stuen er der udgang til en terrasse. Komplekset ligger i forbindelse med et hotel i maritime omgivelser, hvorfra byens mange butikker kan nås til fods. På hotellets restaurant kan man i sommermånederne nyde et godt måltid og samtidig nyde udsigten over vandet. Børnene kan boltre sig på den store legeplads. I lejen indgår en linnedpakke med håndklæder og viskestykker.
Området
Rudkøbing er Langelands ”hovedstad” og er en hyggelig by med sammenbyggede huse, brostensbelagte gader, masser af butikker, museer, gallerier og restauranter samt en god badestrand. Rudkøbing Skudehavn med de mange lystsejlere og trafikhavnen sørger for en maritim stemning. Der er 20 kilometer til Langelands golfbane, og Tranekær Slot er kun 7 km fra byen.