Beskrivelse
Nyopført arkitekttegnet feriehus med spa og sauna beliggende på en fantastisk klitgrund kun 50m fra stranden ved Ristinge. Huset er moderne og smagsfuldt indrettet med trægulve overalt og indeholder en stor opholdsstue kombineret med et moderne køkken/alrum og store panoramavinduer, hvorfra man kan nyde udsigten over grunden. 2 badeværelser med spa og sauna i det ene badeværelse og 4 gode soverum, hvoraf den ene dobbeltseng er en elevationsseng. Fra stuen er der udgang til den store træterrasse og til haven. Huset opvarmes delvist med solvarme.
Området
Ristinge på Sydlangeland er et af Langelands mest populære sommerhusområder. Og når man går langs stranden ved Ristinge, forstår man godt hvorfor. Her er klitter som ved Vesterhavet og masser af frist havluft. Ristinge ligger 3 km fra Humble, som er Sydlangelands største by med flere indkøbsmuligheder samt en restaurant. Området ved Humble byder på en skøn natur og landlig charme og er perfekt for dig, der søger rolige og fredelige omgivelser i ferien. Ta´ fiskestangen med, her er nemlig rigtig godt at fiske.