Beskrivelse
Skøn ferielejlighed med flot panoramaudsigt til både lystbådehavn og til havet. Lejligheden er beliggende på 1. sal direkte på havnefronten i Bagenkop. Lejligheden indeholder en entré, en stue med brændeovn og udgang til balkon samt i åben forbindelse med spiseplads og køkken. Derudover er der soveværelse og et lækkert badeværelse med spabad og sauna. På 2. salen er der 2 soveværelser, et badeværelse med vaskemaskine og tørretumbler samt en hyggelig opholdsstue med udgang til en lille balkon med flot udsigt over havet og livet på havnen. En rigtig fin ferielejlighed, hvor man rigtig kan slappe af eller måske tage på fisketur. I det lille skur på den store terrasse er der en ekstra fryser og nede på havneområdet er der en god fiskerenseplads.
Området
Bagenkop på Sydlangeland har en dejlig sandstrand og en hyggelig havn med bådudlejning, hvor der om sommeren hersker en livlig stemning. Her findes også flere spisesteder, og i den gamle fiskerihavn kan man købe friskfanget fisk, når kutterne vender hjem med dagens fangst. I Bagenkops gamle bydel med de gamle skæve bindingsværkhuse er der en idyllisk stemning. Byen byder også på nogle af Langelands bedste fiskemuligheder, og Langelands golfbane ligger kun 8 km fra Bagenkop.