Beskrivelse
Hvis du ønsker fred og ro og skøn natur i din ferie, kombineret med god kvalitet og hyggelige rammer, så er dette sommerhus bestemt et godt valg.
Indretning
Sommerhuset er bygget i 2003 og er flot og velholdt. Store vinduer lukker lyset og den omkringliggende natur helt ind i rummet. Fra stuen er der direkte adgang til den skønne terrasse mod syd. Om aftenen kan I nyde den gode udsigt over naturen med syngende flammer i brændeovnen til at holde den gode stemning af sommerhusferie helt i top. Sommerhuset har to soveværelser, et med dobbeltseng og et med to køjesenge. Overfor soveværelserne ligger sommerhusets badeværelse med toilet og bruser. Sommerhuset er et perfekt valg for en hyggelig ferie for to personer såvel som for den lille familie.
Udendørs
Sommerhuset er omgivet af et skønt terrasseareal. Mod syd ligger en delvis overdækket terrasse, som fortsætter på den ene side af sommerhuset hen mod indgangen. Det flotte lyngklædte landskab omkranser terrassen, hvilket giver mulighed for at kunne se dyrelivet helt tæt på.
Beliggenhed
For enden af Sinnesvej på det højt beliggende plateau ligger dette hus omgivet af ro og den skønne natur. Området ved Kettrup Bjerge har i sig selv noget af Danmarks måske skønneste natur, hvilket gør dette sommerhus til det perfekte valg, for dem som søger en kombination af ro og skøn natur.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)