Beskrivelse
Der findes ikke mange af denne type huse med swimmingpool, som er så godt beliggende, som tilfældet er med dette hus. Det er en sand fornøjelse at træde ind i huset, hvor man fra første sekund føler sig tryg og godt tilpas.
Indretning
Sommerhuset er indrettet med et dejligt stort og veludstyret køkken-alrum, hvorfra man har et fint overblik over både spisestue og sofaområde. Fra husets centrum er der nem adgang til de 4 soveværelser. Over den ene soveafdeling ligger en stor hems, som man har adgang til via en stige og som fungerer fint som legeplads til de lidt større børn. Ydermere er her to badeværelser, hvoraf det ene er placeret mod vest i forbindelse med poolområdet. Husets pool og en del af stuen bliver opvarmet via oliefyret, og da huset også råder over brændeovn er her tale om et meget energivenligt sommerhus.
Poolrum
Fra opholdsrummet har man adgang til det skønne og sjove poolrum, hvor man kan man plaske rundt i vandet eller sidde i den store spa og se solen gå ned i Vesterhavet, som kun ligger få hundrede meter fra huset. Et godt rum for både store og små, og vandforbruget er inkluderet i lejen.
Pool størrelse:
L 5,35 x B 3,2 x D 1,3 m.
Udendørs
Dette hus skiller sig positivt ud fra mængden med sin store dejlige terrasse, som løber på tre sider af huset og er omgivet af områdets skønne klitlandskab. Her er naturligvis både havemøbler og liggestole, så man er sikker på at kunne nyde sommerlivet maksimalt.
Beliggenhed
Huset ligger lidt oppe af en skrænt, som løber hele vejen langs Kettrup Bjerge. Det giver en helt unik beliggenhed og en helt speciel fredelig udsigt, da der kun er ganske få andre sommerhuse i området. I disse omgivelser er det helt specielt at se solen gå op og ned i Vesterhavet, og i det hele taget er naturen i området helt unik, smuk og betagende.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau)