Beskrivelse
Stort og rummeligt sommerhus på eftertragtet adresse ved Løkken
Et velholdt kvalitetshus beliggende for enden af vejen og kun en kort gåtur fra Vesterhavet.
Indretning
Dette Kalmarhus er lidt ud over det sædvanlige: ejerne har valgt at opføre huset med ekstra lofthøjde, som giver mere lys og luft og indtryk af et lettere hus, og med det rustikke træ, som er valgt til loft og vægge, får man en rigtig hyggelig og behagelig atmosfære. Her er rart på alle tider af året! Huset råder over fire soveværelser, en hems med madrasser og to badeværelser, så er man to familier af sted sammen, kan man få sin egen afdeling og lidt privatliv. Det ene badeværelse er der spa og sauna. I centrum af huset ligger det store og sammenhængende opholdsrum med køkken, spiseafdeling og stue, hvor den flotte brændeovn kan sprede varme på kolde dage; brænde er inkluderet i prisen. På tv’et er danske og tyske kanaler, og via det gratis og trådløse internet kan man altid logge på pc’en eller tablets og følge med i nyheder, mails osv. Et sommerhus med en god kombination af moderne faciliteter, hyggelig stemning og skøn beliggenhed.
Udendørs
Den flotte naturgrund er helt perfekt til de skønne sommerdage. Plænen er stor nok til både leg og boldspil, og børnene vil helt sikkert hygge sig i gyngerne og sandkassen. Det hele kan følges fra den store terrasse, hvor der altid er læ, og under den overdækkede del kan man finde lidt skygge, når solen er skarpest. Sommerhuset ligger for enden af en stikvej, så her er helt stille og roligt; den eneste lyd er fra Vesterhavet i baggrunden.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger lige op til en lille bæk med dyreliv, og man kan nyde udsigten over tagryggene og det fascinerende klitlandskab. Løkken strand med de berømte hvide strandhuse ligger kun 350 meter væk, så der er nem adgang til både morgen og aftendukkerten. I kort afstand finder man også golfbane, fodboldgolf og Nybæk Plantage med gode stier til gå, løbe og cykelture, og i Løkken by kan man om sommeren opleve den ægte feriestemning med glade mennesker og masser af liv.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS BADELAND INKLUSIV! Fri og ubegrænset adgang til badeland (Blokhus Feriecenter, Blokhus) hele året!