Beskrivelse
Indretning
Dette dejlige sommerhus på 75 kvadratmeter ligger i Kongsnæs tæt ved Stubbekøbing. Velindrettet køkken og en stor lys stue med et stort spisebord, sovesofa, lænestole, tv og brændeovn. Fra stuen panoramaudsigt mod syd. Soveværelse med stor dobbeltseng og skabe. Soveværelse med køjeseng (til voksne) og skabe. Desuden et stort badeværelse med wc, brusekabine og vask samt et ekstra gæstetoilet. Entré/gang med vaskemaskine og skabe. Hems med madrasser, hvor børnene kan hygge sig.
Udendørs
Delvist overdækket træterrasse ved sydgavlen af huset, stor græsplæne med masser af plads til boldspil og leg.
Beliggenhed
Sommerhuset ligger i et roligt sommerhusområde få kilometer fra Stubbekøbing by og tæt på Grønsund, der adskiller Falster fra Bogø og Møn. Området er et fantastisk sted for naturelskere, hvad enten vejrguderne byder på sol og varme eller frisk vind fra øst. Der er gode muligheder for badning ved børnevenlig strand, vandre- og cykelture (cykelruten Falster Rundt snor sig lige forbi), fiskeri, fuglekiggeri, sejlture med træfærgen Ida og almindelig afslapning. Der er 11 km til Østersøen med den lille havn i Hesnæs, der er omkranset af brede strande og skove.