Beskrivelse
Indendørs
Sommerhuset er indrettet med kombineret køkken, opholds- og spisestue. Køkken med køleskab, fryser, komfur/ovn, mikroovn og opvaskemaskine. Opholdsstuen indeholder TV med dansk tv og dvd. Fra spisepladsen er der flot havudsigt. Badeværelse med bruseniche, toilet, håndvask og vaskemaskine. 1 soverum med 2 køjer. (2 200x 90 cm, og 2 200 x 70 cm) Desuden hems med 1 dobbeltseng. Gulvvarme i hele huset. Huset bliver opvarmet med varmepumpe, som også indeholder køl.
Udendørs
Sommerhuset er beliggende på en 220 m2 grund med stor solrig terrasse. Fra huset er der via havelåge direkte adgang til sti til vandet. Ved feriehuset er der havemøbler og grill.
Beliggenhed
Feriehuset er beliggende et stenkast fra Enøs skønne børnevenlige badestrand, hvor vandet kun langsomt bliver dybt. Stranden har Blåt Flag og badebro. Enø byder også på fredet natur og et rigt fugleliv. Tæt forbundet med Enø via bro er fiskerbyen Karrebæksminde. Her er der hyggelig atmosfære, bådehavn, minigolfbane, gode indkøbsmuligheder samt flere spisesteder og caféer. Nyd jeres mad eller en is mens I oplever stemningen fra fiskekuttere, røgeri og livlig fiskehandel ved kanalen og ved bådehavnen. Ca. 10 km. fra Enø finder I den nærmeste større by Næstved, som er en gammel købstad med flere gamle middelalderbygninger.