Beskrivelse
Fred og ro, grønne naturomgivelser og kort afstand til både Fjerritslev og Kollerup Plantage. Hvis det lyder som de rette omgivelser at holde ferie i, skal I kigge nærmere på dette hyggelige sommerhus.
Indretning
De smukke naturomgivelser er selvfølgelig vigtige, men det er mindst lige så betydningsfuldt, at huset giver jer en dejlig ramme om ferielivet. Når I kommer hjem efter badeture eller andre udflugter, kan I slappe af i stuens komfortable sofa eller samles omkring spisebordet for at spille kort. Dagens måltider kan I trylle frem i den integrerede køkkenafdeling – og mens lasagnen eller andre lækkerier er i ovnen, kan I spille billard og dyste i dart i udestuen. Planløsningen byder desuden på et pænt badeværelse og tre soverum, som alle er udstyret med dobbeltseng.
Udendørs
Sommerhuset er placeret på en dejlig, græsklædt grund, og på den anden side af randbeplantningen breder de åbne marker sig. Her er der mulighed for det tilbagelænede driverliv i en behagelig havestol. Terrasser er der to af, og de er begge store og helt indhegnede af plankeværk. På den ene terrasse er der etableret et bålsted, og der er også grill til rådighed, så I kan selv bestemme, om menuen skal stå på snobrød eller grillbøffer.
Beliggenhed
Huset ligger for enden af en lukket vej, hvilket er med til at understrege den fredsommelige atmosfære. Får I lyst til en travetur i naturen, er det oplagt at følge de afmærkede stier i Kollerup Plantage, der ligger nord for sommerhusområdet. Her er også et godt mountainbikespor med flere sværhedsgrader, og hvis I hellere vil have en dukkert eller en vandretur ved Vesterhavet, ligger stranden omtrent fem kilometer væk. Endnu tættere på ligger Fjerritslev, hvor I kan købe ind i supermarkederne, gå i biografen, spille golf og lade jer friste af byens spisesteder og butikker.
GRATIS! Udlån af trækvogne, barnestole og barnesenge (kan hentes og afleveres på det nærmeste Feriepartner-bureau).
GRATIS ADGANG! I har som gæster i dette sommerhus gratis adgang hos Idrætscenter Jammerbugt (svømmehal, fitnesscenter og badmintonbaner) under hele jeres ophold.
GOLFFERIE? Som gæster i dette hus, kan I booke greenfee med 50% rabat på de smukke baner ved Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev.