Beskrivelse
Pænt renoveret sommerhus beliggende på en stor grund med græsplæne og indhegnet terrasseareal i sommerhusområdet Strandet. Dejlig lys opholdsstue med både sofagruppe og spiseafdeling, brændeovn og udgang til haven og terrasse. Stort åbent køkken i forbindelse med spiseafdeling i stuen. Flot lyst badeværelse og 3 soverum, hvoraf det ene er tilbygget i 2009.
Området
Sommerområdet Strandet ligger i smuk natur ved Hjarbæk Fjord få kilometer syd for Virksund mellem byerne Skive og Viborg. Skive er berømt for bl.a. at tiltrække dygtige surfere og lystsejlere fra hele verden. I Skive ligger der også et stort flot badeland. Viborg er kendt for et pulserende handelsliv, Domkirken, Latinerkvarteret m.m. Feriehusområdet er et mekka for naturelskere og for lystfiskere. Indenfor en meget kort radius er der et hav af muligheder for den aktive lystfisker både i Put & Take-søer og i selve Limfjorden. Der ligger flere lystbådehavne indenfor kort rækkevidde med masser af hyggelige restauranter. Af andre attraktioner kan nævnes Jesperhus Feriepark med masser af forlystelser for både store og små samt frilandsmuseet, Hjerl Hede.