Beskrivelse
Moderne sommerhus med sauna og spa højt beliggende på en dejlig naturgrund i det naturskønne sommerhusområde Lynderup. Fra både grunden og huset har man en flot udsigt mod vandet. Huset er indrettet med en rummelig opholdsstue med brændeovn og loft til kip i åben forbindelse med det nye køkken, 3 gode soverum, hems med 2 madrasser samt 2 moderne badeværelser, hvoraf det ene indeholder spabad og indgang til sauna. Fra opholdsstuen er der udgang til en delvist overdækket træterrasse.
Området
Lynderup ligger i noget af Danmarks flotteste natur ved Hjarbæk Fjord. Her ligger flere lystbådehavne ved bl.a. Virksund og Hjarbæk med en hyggelig atmosfære og gode spisesteder. Hjarbæk lystbådehavn er kendt for den sjældne og gamle bådtype "Sjægtebåde". En af Danmarks flotteste golfbaner ligger i Lynderup, hvor man i klubhuset kan nyde en god middag. Området er meget kuperet med skovarealer. Er man mere til storbyliv, er der ikke langt til hverken Skive eller Viborg. Viborg ligger smukt ved fjorden og i Skive er der flere gågader med gode indkøbsmuligheder og et flot badeland.