Beskrivelse
Indendørs
Med kun 75 mtr til dejlig sandstrand, finder man dette hyggelige sommerhus, som ligger tilbagetrukket på grunden. Her finder man en god entre med garderobeplads og en hyggelig stue med bl.a. brændeovn og varmepumpe. Herfra er der udgang til terrassen, hvor man kan nyde den smukke havudsigt. I forbindelse med stuen ligger det funktionelle køkken med bl.a opvaskemaskine og mikrobølgeovn. Huset sovepladser fordeler sig på tre gode værelser, heraf to værelser med enkelt senge og et værelse med dobbeltseng. Pænt badeværelse med bruseniche og gulvvarme samt vaskemaskine. Der er internet i huset . Støj fra Kystvejen kan forekomme
Udendørs
Huset ligger tilbagetrukket på en naturgrund med den smukkeste havudsigt. Der er en terrasse med havemøbler og havegrill.
Beliggenhed
Området Lyngsbæk Strand er et hyggeligt og populært ferieområde beliggende i Ebeltoft Vig og hvor man finder en børnevenlig sandstrand. Tæt på området finder man det fredede naturlandskab Mols Bjerge, som indbyder til traveture og oplevelser i naturen. Ca. 6 km til Ebeltoft By med de hyggelige brostensbelagte gader med gode butikker og cafeer. Man kommer forbi Det Gamle Rådhus på turen - et meget lille rådhus, som er populært sted at blive gift. På havnen finder man Glasmuseet, - kendt for udstilling af moderne glaskunst. Her findes der også flere gode spisesteder og små butikker. Der er ca 1/2 times kørsel til henholdsvis Kattegatcentret i Grenaa og til Nordens største forlystelsespark Djurs Sommerland.