Beskrivelse
Indretning
Med den skønneste beliggenhed ved en af Jyllands bedste sandstrande ligger denne usædvanligt dejlige norske bjælkehytte. Huset indeholder velmøbleret og atmosfærefyldt stue med brændeovn, TV med danske og tyske kanaler, DVD-afspiller, samt radiomed CD-afspiller. I åben forbindelse med stuen finder man det hyggelige og funktionelle køkken med bl.a. varmluftsovn og opvaskemaskine. Pænt badeværelse med bruseniche. Sovepladserne fordeler sig på et soveværelse med dobbeltseng og barneseng samt et værelse med to køjesenge. Anneks med sauna og vaskemaskine. Til de små feriegæster er der barneseng.
Udendørs
Fra grunden er der den flotteste havudsigt og direkte adgang til stranden. Til huset hører en dejlig overdækket træterrasse samt stort afskærmet terrasseareal med bl.a. sandkasse. Gode havemøbler overalt. Desuden er der udendørs bruser.
Beliggenhed
Gjerrild er et populært, børnevenligt område, tæt på dejlig badestrand og naturområde med flere gode vandre- og cykelstier. Ca. 1/2 times kørsel til Grenaa by med de hyggelige gågader og fortovscafeer og mange spændende aktiviteter, bl. a. Kattegatcentret. Fra Grenaa er der endvidere færgeforbindelse til både Anholt og Sverige. Der er ca. en halv times kørsel til Ebeltoft, Nationalpark Mols Bjerge, Ree Park, Djurs Sommerland og Skandinavisk Dyrepark med den berømte isbjørn Siku. Ca. 1 times kørsel til Randers Regnskov.